Historien bag navnet på min pelargoniesamling kan føres tilbage til 1700-tallet, hvor kong Frederik V besluttede at landets vejnet skulle udbygges, for at give landbrugere og handlende bedre vilkår og lette rejsendes genvordigheder på de meget dårlige danske veje.
Denne udbygning og forbedring af vejnettet skulle delvis finansieres af brugerbetaling og derfor lod man opføre adskillige bomhuse landet over, hvor alle skulle betale bompenge for at passere.

I Nibe blev der ligeledes opført bomhuse ved byens stor indfaldsveje. Ifølge mine informationer, så er kun det sydligste af bomhusene bevaret. Dette hus har gamle nibenitter altid omtalt som ”Bomhuset” og det har nu, i en årrække, dannet rammen om mit liv. Her har jeg opbygget min pelargoniesamling, som jeg nu har givet navnet ”Bomhuset’s Pelargonier”.

Min samling er en privat hobbybaseret pelargoniesamling og er opbygget i løbet af et par årtier. Samlingen har gennem årene varieret meget i planteantal. Da samlingen var på sit højeste talte den over 1300 planter, men har nu fundet et passende leje på omkring 700 planter, som står i forhold til den plads jeg har til rådighed. Antallet giver også mulighed for at klemme en ny sort eller art ind i ny og næ.

Min interesse for at samle pelargonier startede, ved en tilfældighed, for snart 20 år siden. Jeg var en forårsdag taget ud til et lokalt plantecenter, for at købe planter til nogle krukker, som skulle stå og pynte omkring indgangspartiet til min daværende bolig, et lille rækkehus i Aalborg Øst. Valget faldt på 6 stk., ret uanseelige planter af den gamle sort, “Appleblossom Rosebud”. Planterne blev plantet i 2 krukker, med 3 i hver, og blev sommeren igennem passet med vand og gødning. Resultatet blev et overdådigt blomsterflor.

Jeg besluttede mig for at forsøge at overvintre pelargonierne i mit soveværelse, som var det eneste sted jeg kunne finde plads. Til at begynde med så det ud til at pelargonierne ville trives i deres vinterkvarter, men efterhånden som dagslyset blev mindre og mindre, begyndte de at se meget triste ud. Jeg klippede nu alt det visne bort og havde 2 krukker med nogle nøgne stilke tilbage og interessen for planterne svandt ind og de havnede under mit arbejdsbord. Jeg glemte næsten deres tilstedeværelse, så resten af vinteren fik de ingen vand.

Da foråret og lyset vendte tilbage og interessen for planter igen begyndte at melde sig, tog jeg krukkerne frem og ville tømme dem, så de var klar til en ny sæson. Til min store overraskelse, så jeg at der overalt, på de gamle grene, var små, fine lysegrønne skud og derfor blev planterne plantet om og fik plads i et sydøstvendt vindue. Jeg begyndte forsigtigt at vande (jeg havde nemlig læst, at de ikke tålte overvanding) og i løbet af de efterfølgende uger blev de gamle planter flottere end de nogensinde havde været. Sidst i april var der dannet utallige blomsterknopper og jeg bestemte mig for at sætte dem ud på den beskyttede plads ved entrédøren. Sommeren igennem blev de bare flottere og flottere og blev beundret af alle forbipasserende.

I løbet af den sommer anskaffede jeg mig yderligere nogle pelargonier, som også trivedes og blev store og flotte og da efteråret kom, indså jeg at jeg ikke kunne overvintre alle mine store planter, så jeg valgte at sætte nogle stiklinger i små potter, som kunne overvintres i vindueskarmene. På den måde fik jeg næsten alle sorter igennem endnu en vinter. Selvfølgelig var de 2 store krukker også blevet overvintret, efter samme recept som foregående vinter og med samme gode resultat.

Senere flyttede jeg til ”Bomhuset” i Nibe. Den lukkede have og et nyindkøbt drivhus fik for alvor "pelargoniefeberen" til at angribe mig. Til mit store held var der et ægtepar i Klokkerholm, som samlede på pelargonier og det blev til mange ture op til deres skønne have og hver gang blev der hjembragt nye sorter til samlingen. I løbet af sommeren var antallet af sorter sneget sig op på ca. 150 sorter, alle plantet i store plastikpotter. Så da efteråret nærmede sig, begyndte jeg at indrette et gammelt, uopvarmet loftværelse til overvintring af pelargonierne. Der blev opsat hylder og borde, så det lykkedes at finde plads til alle pelargonierne i loftsrummet. En lille termostatstyret radiator blev indkøbt, som sikkerhed, hvis ikke rummet var helt frostfrit. Det viste sig i øvrigt, at rummet var perfekt til overvintring af pelargonier og anvendes stadig til overvintring af mine mange pelargonier.

Fra bøger og Internettet fik jeg større indblik i pelargonie-familiens mangfoldighed og bestemte mig for at prøve noget nyt. Det blev nogle miniature-pelargonier, som dengang var ret kostbare. Miniature-pelargonierne viste sig at trives fint i min samling, så dermed var linien for min pelargoniesamling lagt og miniature-pelargonierne findes stadig i min samling.

Mit næste problem var nu, at beskytte de ”store” pelargonier der stod under åben himmel, for hver gang det havde regnet blev blomsterklaserne ødelagt og mange måtte fjernes.

Efter mange overvejelser og nøje planlægning bestemte jeg mig for at bygge et halvtag med en integreret siddeplads, hvorfra pelargonierne kunne betragtes. Det resulterede i at der i forbindelse med den bagerste gavl af drivhuset, og nogle eksisterende hønsevolierer, blev anlagt en træterrasse på ca. 9x3 meter, hvoraf den ene tredjedel blev forsynet med gennemsigtigt tag og trævægge, for at give mine pelargonier den bedste beskyttelse. Hylder og andre indretninger er gennem et par år blevet udviklet og ændret, så alle pelargonierne nu er placerede på hylder, med mulighed for undervanding. Det har været en kolossal lettelse i den daglige pasning af planterne, nu kan jeg vande en hel række af gangen.

De sidste år har jeg tilføjet endnu et overdækket ”pelargoniehus” til mine pelargonier, så jeg nu kan have alle planter under tag. Opbygningen af mine ”pelargoniehuse” giver planterne beskyttelse mod regn og blæst, men de nyder godt af de temperaturskift der findes mellem dag og nat, hvilket giver en fantastisk blomstring og kompakte planter.

Mangt og meget har jeg oplevet i min tid som pelargoniesamler, men det værste var nok orkanen i begyndelsen af januar 2005. Jeg oplevede ikke selv orkanen, fordi jeg var med nogle hønsevenner til fjerkræudstilling i Holland. På hjemturen modtog jeg en sms-besked, som fortalte at en kraftig orkan hærgede i Nordjylland.

Da vi langt om længe nåede til Nordjylland, lå der væltede træer overalt på vejene, men hjem kom vi da, efter at have kørt ”alternative” veje på grund af væltede træer. Da jeg kom hjem, turde jeg ikke at gå ned i drivhuset, af frygt for at et gammelt udgået træ, som truede med at vælte ned over drivhuset. Efter 2 døgn stilnede stormen af og jeg kunne besigtige skaderne. Der var knust et par ruder og på grund af frostvejret var det et meget sørgeligt syn der mødte mig. Kun ca. 25 planter stod til at redde, resten var frosset ihjel.

De overlevende planter blev i hast bragt inden døre og klarede sig gennem vinteren, med en enkelt undtagelse, min flotte Pelargonium echinatum klarede ikke den bratte temperaturændring og tørrede helt ud.

Efter denne oplevelse havde jeg svoret at jeg aldrig ville samle pelargonier igen, men allerede den følgende sommer havde jeg en ret omfangsrig samling af miniature-pelargonier og vildarter i drivhuset og nogle større sorter i mine ”pelargoniehuse”. De fleste var bestilt hjem via postordre fra England, Holland, Belgien, Sverige og Tyskland.

De seneste år har min interesse for pelargonier ændret karakter, så nu er arter og primærhybrider blevet min hovedinteresse. Min samling af disse spændende planter vokser stødt og tæller omkring 350 planter af over 200 forskellige arter og primærhybrider.

Miniature-pelargonierne har dog stadig plads i drivhuset, om end jeg er blevet meget mere kritisk med kriterierne for miniaturestørrelsen og har fravalgt de største af dem, men alt i alt tæller min samling ca. 700 planter i alle tænkelige farver og former, dog ikke blå.

I mange år var man som pelargoniesamler meget alene med sine planter. Der var ikke ret mange at dele glæden ved planterne med, men dette er heldigvis blevet ændret, idet interessen for de anderledes og forskelligartede pelargonier er stærkt stigende. Hvilket også begynder at indvirke på det udbud der findes i plantecentrene.

Har denne lille gennemgang af historien bag min pelargonie-samling givet dig lyst til at se min samling af anderledes og forskelligartede pelargonier, så er du altid velkommen til at kontakte mig via >>kontaktsiden<< og aftale et tidspunkt for et besøg.