Hjem

Kulturhybrider

Arter og primærhybrider

Log på



Du er ikke logget ind.

 
PELARGONIER - En smittende glæde
Skrevet af © Bent Nielsen 2009   
Søndag, 01 Marts 2009 22:09

PELARGONIER - En smittende glæde

 

  • Forfatter: Marian Haugård Steffensen.
  • Format: Indbundet.
  • Sideantal: 192 sider.
  • Udgivelsesdato: Juni 2008.
  • Sprog: Dansk.
  • Forlag: Klematis.
  • ISBN-13: 978-87-641-0263-5
  • Liste Pris: 298,- kr.

Store var mine forventninger ved erhvervelsen af et eksemplar af: Pelargonier – En smittende glæde.

Bogens størrelse og layout er meget tiltalende, ligesom forsidebilledet indbyder læseren til at fordybe sig i teksten.

Bogens indhold består af indledende afsnit om pelargoniernes historie og vejen fra Sydafrika til de danske haver og vindueskarme.

Efter gennemgangen af de historiske aspekter, går forfatteren over til at beskrive de forskellige grupper og størrelser af pelargonier, alt sammen krydret med beskrivelser af særligt udvalgte sorter fra de enkelte grupper.

Efterfølgende er den gennemgående figur, forfatterens gode ven Ege Bech, der i mange år har dyrket pelargonier i sit drivhus. Forfatteren beskriver de metoder Ege anvender til pasning og pleje af pelargonierne, ligesom der skrives lidt om sygdomme og skadedyr.

Bogens sidste afsnit omhandler pelargoniumslægtens botaniske arter og primæhybrider. I afsnittene om arter og primærhybrider, er det fortrinsvis Hanne Madsen fra Rønde på Djursland der fører forfatterens pen.

Afslutningsvis skriver forfatteren lidt om nogle private samleres samlinger og hvordan de håndterer planterne.

Ud over de få billeder, som forfatteren har fået hos andre fotografer, så er bogen overalt prydet af forfatterens egne billeder og nogle plancher fra gamle botaniske værker.

Bogens formål er ifølge forfatteren, at inspirere de mange, der i dag kun kender en ‘Dronning Ingrid’ og få dem til at vise større interessere for pelargonier.

Bogens tekster er desværre behæftet med mange fejl. De indledende afsnit er meget overfladiske og gentagelser af de oplysninger der findes på enhver hjemmeside og i alle eksisterende bøger og er ganske ligegyldigt for bogens målgruppe - begynderen, idet afsnittene ikke omhandler noget brugbart, der kan anvendes i den daglige omgang med pelargonier.

Beskrivelserne af de mange forskellige sorter er udfærdiget på en måde, der er fejlagtig og enkelte er direkte vildledende. På siderne med beskrivelserne har jeg ved en hurtig gennemgang påvist grove og vildledende fejl på over 50 % af siderne.

Afsnittene der omhandler Ege Bech’s metoder til pelargoniedyrkning mangler entusiasme og energi. Forfatteren har ikke formået at få Ege’s sprudlende glæde ved pelargoniedyrkningen indført i disse afsnit. Afsnittene virker overfladiske og ligegyldige.

Afsnittene om arter og primærhybrider er som de tidligere sider med beskrivelser overfladiske og ser man på billederne, så er teksterne næsten overflødige.

De afsluttende kapitler præfererer enkelt personer, udvalgte gartnerier og foreninger og ligeledes her er tekst og fotos behæftede med fejlagtigheder.

De fleste af bogens billeder er velvalgte og inspirerende, men desværre kniber det meget med sammenhængen mellem billeder og tekst. I afsnittet om vildarterne går det helt galt. Her er så tydelige billeder at man kan læse arternes navneskilte. Planterne stemmer i flere tilfælde ikke overens med de beskrivelser der findes i de botaniske værker og autoriserede tjeklister, ligesom flere af navnene slet ikke ”findes”.

Danmark befinder sig endnu på begynderstadiet inden for pelargonie hobbyen. ‘Pelargonier – En smittende glæde’ burde være en vejledning, og ikke en vildledning i, hvorledes man på en korrekt måde kommer i gang med denne interesse på en hyggelig og afstressende måde, uden alt for mange nederlag. Desværre er bogen gennemgående så fejlbehæftet, at det absolut ikke kan anbefales pelargoniesamlere at købe bogen for at få faktuelle oplysninger om sorter og arter..

 

 
Indholdsvisningshits : 47143
Copyright © 2010 Bomhuset's Pelargonier. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.