Klubbens historie
- Detaljer
- Kategori: Klubben
- Publiceret Tirsdag, 30 august 2011 11:53
- Skrevet af Super User
- Visninger: 201
Rhode Island Red ( R.I.R.). Racen er fremavlet i staterne Rhode Island og Massachusetts, to af de amerikanske østkyststater. Man havde med racen to mål. At skabe en meget produktiv æglægger af brunskallede æg, og så skulle dens skind være gult. Det sidste krav kunne bedst opfyldes ved at skabe en race, som havde rød fjerfarve. Derfor avlede man på alt, som havde den røde farve.
I modsætning til de fleste andre hønseracer er Rhode Island Red altså opstået ved at krydse alle mulige racer og hybrider, blot farven var rød. En enkelt race synes dog at have spillet en væsentlig rolle i skabelsen af Rhode Island Red nemlig Malayer. En rød Malayhane har fået æren af at være stamfader, den blev ved sin død udstoppet og befinder sig i dag på søfartsmuseet i byen Salem i Massachusetts.
Det lykkedes i løbet af sidste halvdel af attenhundredtallet at skabe en vidunderrace, som var overordentlig produktiv som æglægger og som gav det ønskede fine slagtekød med gult skind, som amerikanerne ønskede det.
I årene fra 1895 til 1910 udbredtes Rhode Island Red til hele verden. Vidunderhønen med de fortræffelige brugsegenskaber gik sin sejrsgang overalt. Omkring år 1905 nåede den til Danmark. I
I 1913 stiftedes specialklubben - Den Danske Rhode Island Klub - der få år senere havde 1000 medlemmer ( det højeste antal medlemmer nogen specialklub for høns nogensinde har haft). Derefter kom nedgangen sammen med specialiseringen, overgangen til hybrider som produktions-
dyr.
I dag lever den dejlige høne videre hos hobbyavlere, der er forenet i specialklubben, der i dag har det noget mere beskedne medlemstal på 80 medlemmer.
Racen er lige udbredt i normal størrelsen, som i dværgform.



Opdrætter Tomkins, Massachusetts.

